Summer Session - ZZ Top
SCENEN
1. JULI | KL. 19.00
ZZ Top
Dato
1. JULI KL. 19.00
Kunstner
ZZ Top
ticket icon
Adgang med koncertbillet købt via Ticketmaster
ticket icon
Sæsonkort til Tivoli Friheden giver ikke adgang til koncerten
ticket icon
Billetpris 645 kr. + billetgebyr
time icon
Koncerten varer ca. 75 minutter
SUMMER SESSION
Glæd dig til at opleve ZZ Top til Summer Session i Tivoli Friheden med Jesper Binzer Band som support
Rocklegenderne fra ZZ Top indtager Tivoli Friheden i Aarhus til sommer. Showet bliver en del af det udendørs koncertformat, ’Summer Session', hvor Tivoli Frihedens scene på den smukke Event-ø danner rammen om koncerten.
ZZ Top er et legendarisk amerikansk rockband dannet tilbage i 1969. Gruppen bestod dengang af de tre hovedmedlemmer: guitarist og vokalist Billy Gibbons, trommeslager Frank Beard og bassist Dusty Hill, indtil hans død i 2021. Hill er sidenhen blevet erstattet af Elwood Francis. Med deres karakteristiske blues-rock har ZZ Top skabt en lang og gloriøs karriere, der strækker sig over flere årtier. De brød for alvor igennem med deres tredje studiealbum, "Tres Hombres", udgivet i 1973. Albummet indeholdt ikoniske sange som "La Grange" og "Jesus Just Left Chicago", der var med til at cementere deres plads i rockens historie.
Bandet er kendt for deres unikke image med langt skæg, solbriller og en helt særlig evne til at blande blues, boogie og rock, hvilket har givet dem kultstatus blandt fans. Gennem årene har de udgivet en række succesfulde albums og hit-singler, der har bidraget til deres status som en af rockens mest indflydelsesrige grupper. Sange som "Gimme All Your Lovin'", "Sharp Dressed Man" og "Legs" fra 1980'erne blev store hits og har stadig en plads i den populære musikkultur.
Selv efter årtier på scenen er ZZ Top stadig kendt for deres energiske live-optrædener og evne til at levere velklingende og mindeværdige shows til deres loyale fans over hele verden. Nu er de klar til at indtage den unikke Event-ø i Tivoli Friheden, Aarhus til en aften i bluesrockens tegn.
Support: Jesper Binzer Band
Med Jesper Binzer, der også er kendt som forsanger i D-A-D, i front er de klar til at varme publikum op til hvad der bliver et vaske ægte rockbrag!
Summer Session i Tivoli Friheden
I samarbejde med Live Nation præsenterer vi for udendørskonceptformatet 'Summer Session'. Summer Session formatet består af en række udendørs koncerter med internationale hovednavne. Billetter sælges separat til hver enkelt Summer Session koncert.
Book bord
Få den helstøbte oplevelse
Book bord på et af vores mange spisesteder inden koncerten starter og få den helstøbte oplevelse. Læs mere om vores udvalg og book dit bord
VÆRD AT VIDE
Find svar på spørgsmål vedrørende Summer Session med ZZ Top
Har du spørgsmål til dine billetter? Kontakt Ticketmaster på tlf. 3848 1630 hverdage kl. 10.00 - 16.30.
PÅ UDKIG EFTER FLERE KONCERTER?
ANDRE POPULÆRE KONCERTER